Kursus i Posturologi

 

 

-hindrer tilbagefald

 

Posturologien handler om, hvordan hjernen bearbejder de indtryk, der fortæller den om kroppens orientering i rummet. Særligt 3 områder giver hjernen disse indtryk, nemlig

 

FØDDERNE -hvordan står vi? Hvordan er vægten fordelt mellem højre og venstre side, er klienten fremme på tæerne eller tilbage på hælene?

 

ØJNENE -Hvordan oplever vi horisonten? Er omgivelserne i bevægelse? Er vi selv i bevægelse?

 

DET INDRE ØRE -Hvordan hænger de øvrige sanser sammen med det indre øres opfattelse af balance og bevægelse?

 

Hjernen kobler alle disse sanseindtryk sammen, og finder ud fra disse indtryk en måde at bære kroppen på, så sansningerne passer sammen. Er der 'fejl' i sansningerne, kan dette resultere i skæv hoftestilling, uens skulderhøjde og alle følgerne af dette med smertepåvirkninger i bækken, ryg, nakke og kranium. Det er altså lige præcist her, vi vil finde langt de fleste årsager til vore klienters tilbagefald.

 

Disse 'indre' posturologiske skævheder kan således ikke rettes op ved manipulationer eller massage af muskel/skelet-systemet, og derfor vil disse indre skævheder altid være med til at trække klienten tilbage i gamle kropsmønstre. Posturologien kan være med til at afdække og behandle disse ubalancer i sansningerne, så de ikke længere modvirker klientens bedring.

 

Kurset giver en indføring i at diagnosticere og behandle klienten posturologisk med indlægssåler, chip (NEUROSTAB), øreakupunktur og magneter, for derigennem at nå langt bedre og mere holdbare resultater med din manuelle terapeutiske behandling, hvad enten du er kraniosakralterapeut, kiropraktor, fysioterapeut eller osteopat.

 

Giver 16 RAB-point i gruppe 2

Posturologikurset den 26+27 august 2010 9.00-16.00 kr. 3.200,00

Kursus pris er incl. kursuskompendium, kaffe, the, vand samt frugt og ekskl. frokost.

 

Tilmelding: kst@grevekropsterapi.dk med oplysning om: navn, mailadr, og mobilnr.

 

Instruktør: Lars Kjeldal.