Løbeknæ og skiferie!  (sydkysten feb 2009)

 

Nu er tiden kommet, hvor klienter med ømme og smertefulde knæ indtager briksen hos Greve Kropsterapi. Bekymringer om knæene kan holde til endnu en skiferie og om løbetræningen skal lægges på hylden til fordel for en mindre belastende motionsform, er spørgsmål der ofte stilles til behandler Lone Normark.

Som Lone Normark siger, svarene er mangfoldige for der er et utal af årsager til ømme og smertefulde knæ. De værste er når vi taler miniskskader, beskadigede ledbånd eller korsbåndsskader. Generelt er de fleste klienter ikke i denne kategori. Når ømhed og smerter opstår handler det ofte om overanstrengte muskler forskellige steder i lænderegionen, sædemuskulaturen samt ben”.

Lone uddyber, Sundhedskulturen er over os. Vi bliver dagligt gjort opmærksom på at vi skal motionere. Selv virksomhederne sætter sundhed – kost og motion – på dagsordnen. Der er rigtig mange mennesker der melder sig ind i træningscentre, cykler eller løbetræner. Tendensen er efterfølgende at vi lægger for hårdt ud. Nu skal der ske forandring - vi vil se resultater med det samme. Meget ofte er det her at skaderne opstår. Lidt generende ømhed og murren starter det gerne med. Vi slår det hen med - at vi skal jo lige have kroppen i gang og så må kroppen lige væne sig til det – men her er Lone Normark af en anden opfattelse. Hun fortsætter, da vi var yngre kunne vi måske løbe solen sort eller kaste os ud i en badminton kamp uden opvarmning eller efterfølgende udstrækning. Stå op næste morgen og ikke mærke til stramme og ømme muskler. Hvis dette er tilfældet er det derfor ofte uacceptabelt for den enkelte at dette ikke længere kan lade sig gøre. Hvis vi af forskellige årsager ikke har trænet i en årrække og tillige har rundet de 35 år – going fourty eller mere – ja så er virkeligheden en anden. Vores krop er i en anden sundheds- og fleksibilitets tilstand. Motion og bevægelse er sundt når vi tager udgangspunkt i kroppens nuværende tilstand.

Som eksempel nævner Lone, at når vi løbetræner eller dyrker arobic kommer sædemuskulatur, lændemuskulatur og benmuskulatur på et stykke arbejde som de ikke er vant til i det givne omfang. Der opstår en træthed i musklen hvorfor der efterfølgende er brug for restitution. Restitutionens eller ”hvilepausens” længde, afhænger af kroppens musklers tilstand inden træningen samt styrken i selve træning. Nogle gange har den enkelte brug for 1-2 dages restitution og andre gange har samme person brug for mere. Det er vigtigt at lytte til sin krop, særligt i opstartsfasen. Når vi er kommet i bedre form og kroppen har vænnet sig til den nye motions form kan vi presse os selv mere, samtidig skal vi hele tiden være opmærksom på hvorledes kroppen reagerer.

Hvad gør man når skaden er sket? Lone Normark siger – ”at ømme og smertefulde knæ kan kommes til livs”. Når smerterne stammer fra overanstrengelse handler det nemlig om ”at få afspændt muskulaturen der omkredser knæet - det værende lige fra lænd, til muskulaturen omkring lårbenet samt underbenet”. Hertil anvender hun flere terapityper til at forkorte perioden med smerter og understøtte restitutionen i muskulaturen omkring knæ, lænd m.v. På spørgsmålene om knæene kan holde til endnu en skiferie og om løbetræningen skal lægges på hylden til fordel for en mindre belastende motionsform er svarene, ”at de fleste udøvere kan hjælpes og de kan endda holde fast i deres motionsform og skiferie, hvis blot de lytter til deres krop og udfordre kroppen i rette tempo”.

kst@grevekropsterapi.dk

www.grevekropsterapi.dk